En farlig arbejdsplads

Brunkulseventyret er et stykke danmarkshistorie og en væsentlig regional beretning. Det er en dramatisk fortælling som begyndte omkring 1916 og varede ved helt op til 70érne. Antallet af dræbte og kvæstede giver et konkret indblik i dramatikken og det farlige liv brunkulsarbejderen levede. Ikke mindre end 82 blev dræbt ved arbejdsulykker og 5-700 blev kvæstede, da man gravede efter brunkul.
edge
Et brændsel, der fik betydning i 1900-tallet, hvor udenlandsk levering af brændsel svigtede.
Det gav os varmen under to verdenskrige og gav livsnødvendigt arbejde til tusindvis af arbejdere.
edge

Specielle boligforhold

Et hårdt arbejde, hvor han og hans familie boede ofte under kummerligere vilkår. Hele dette univers rummer en mængde af historier, der venter på at blive fortalt af øjenvidnerne selv til et kamera.

LOADING
Boligerne her er fra Fasterholt-området.

Jan Svendsen som fortæller

Udover øjenvidnerne har vi allieret os med forfatter Jan Svendsen, der kan brede historien ud og som allerede har haft kontakt til mange af øjenvidnerne, da han skrev bogen: “Det brune guld.” Jan Svendsen bliver vores guide, der samler trådene imellem de mange fortællinger.
edge
Derudover skal vi gerne få samlet så meget af det levende billedmateriale og fotos sammen til at understøtte de mange beretninger, så dette kan blive en så visuel fortælling som overhovedet muligt.
edge

Dokumentarserie

Det hele er blevet til en unik dokumentarserie om brunkulseventyret der vises på TV/MIDT-VEST fra 10. september.
edge

Rekreativt område

Idag er mange af brunkulslejerne et stykke unikt natur, hvor man kan tage på opdagelse med både løbesko og mountainbike. Filmen til venstre er et lille sammenklip fra vore optagelser en juni-dag i Haunstrup Brunkulsleje hvor vi fik hjælp fra en flok velvillige motionister fra Brande Motion.
© dBA MEDIA® producerede i samarbejde med TV/MIDT-VEST Det Brune Guld Send en mail