LOADING

Fortællinger fra vores mail

Min onkel - han døde i 1993 i en alder af 86 år - var en sej, gammel gut. Lille og radmager, hærdet af et langt livs hårdt arbejde. Han arbejdede under krigen nogle år i brunkulslejerne i Søby. Han har kun fortalt ganske få ting fra den tid for ligefrem meddelsom om sit liv var han bestemt ikke !. Hans arbejdsgiver var en entreprenør som hed Henriksen hvis brunkulsleje lå i den østligste del af Søby-området. Der var ikke noget der hed maskinkraft der, alt foregik pr. håndkraft. Det som nok siger mere end nok så mange ord om arbejdet var hans egne få ord : "Uh, det var hårdt arbejde, arbejdsdagene var meget lange, 14 - 15 - 16 timer. Når vi skovlede kul havde vi for vane kun at tage hårdt fat om skovlskaftet på vej op og så kun have ved med fingerspidserne på vej ned igen!. Det var tit sådan at blodet flød fra hænderne ned ad skovlskaftet! " Henry Thagaard var en sej, gammel brunkulsbisse !
Svend Jørgensen, Brande
I en af videoerne ser man 2 af gravkøerne grave. Det er min lillesøster Sara og jeg, som har døbt dem da det var vores farfar der ønskede dem opkaldt efter os. jeg døbte gravkoen TRINE, og så vidt jeg ved har det været omkring 98, der var tv/midtvest ude og filme det. jeg syntes det var meget sjovt at det lige var de 2 gravemaskiner der bliver vist, og hvis jeg har ret, så er det i abildå brunkulleje.
Trine Bjerg Henriksen
Min morfar arbejdede i brunkulslejren og min mor voksede op i et af de primitive huse/skurer i lejren sammen med min mormor og min mors bror. Jeg ved at denne familiehistorie har formet mig som menneske - der er forhold og måske traumer, som er blevet videreført til mig og min søster (skam, troen på sig selv, selvværd osv.). Jeg har læst lidt om livet i lejren og savner en beskrivelse af det følelsesmæssige/mentale ved at vokse op her. Hvordan var det at være barn, hvordan så lokalsamfundet på børnene og familierne i brunkulslejrene? Hvordan føltes det at være kulbarn og hvilke værdier/normer voksede man op med?
Anne Mette
Hej. Det har været ganske fantastisk at se programmerne om det brune guld. Jeg er selv født og opvokset i Kølkær, men har altid været vant til at komme i brunkulslejrene i Søby/ Fasterholt området. Jeg kender en del af de medvirkende i progammerne, ligesom min bedstefar (Pauli Bjerre) jævnligt har været på skærmen. Han døde i maj måned i år, så det har virkelig været dejligt at gense ham og høre hans fortællinger. En stor ros til jer, for nogle virkelig spændende programmer.
Vibeke Bjerre Pedersen
Det har været en fantastisk serie. Specielt når man selv er vokset op med brunkul. For mit vedkommende i Svanholm og Høgsvig. Den må meget gerne blive genudsendt
Benthe Eliasson
© dBA MEDIA® producerede i samarbejde med TV/MIDT-VEST Det Brune Guld Send en mail