Timelapses

Naturen som står tilbage efter brunkulseventyret er smuk og dramatisk - og stadig på bestemte steder ganske farlig.
Vi har ønsket at bruge serien om Det Brune Guld til også at få vist noget af den flotte natur der er blevet etableret efter eventyret sluttede.
En af de metoder vi bruger til at få vist både årstider og natur på er ved at lave time-elapses.

Hvad er det for noget?

Time elapse - hva er egentlig det, blev jeg spurgt på Facebook fra morgenstunden af, da det stod i min status - glimrende spørgsmål - og så må man jo prøve at svare så godt man kan:
At sætte kameraet til at tage en hulens masse billeder over tid og så sætte det hele sammen til en videosekvens, hvor skyer farer over himlen og solen står op og alt ser fantastisk ud...

Tak til internettet

Og det her med time elapse er også fagre nye verden for mig - jeg prøver så godt jeg kan, men har MEGET at lære endnu. Tak og lov for internettet, der kan hjælpe en på rette vej - eller ihvertfald vise den.
Jeg prøver så her at give lidt retur og du kan se lidt om min morgentur til Søby, hvor jeg var afsted for at filme solopgangen.
Efter at computeren var færdig kom resultatet til at se sådan her ud:
Stacks Image 95

Vinterekspedition

Det var unægtelig en kold fornøjelse at pakke bilen en frostklar januarmorgen - og her kunne jeg allerede mærke lysten til at dukke under den varme dyne igen. Men jeg havde allerede en dag på spildkontoen, da jeg et par dage tidligere var draget mod Abildå for at lave morgenstemning og vinterbilleder. Der blev der ingen timeelapse, fordi vejret var gråt og skyet. Til gengæld blev der anledning til at få lavet "almindelig" video af en gråvejrs vinterdag i brunkulslejet. Så derfor var det med større forhåbninger at jeg drog afsted mod Søby denne morgen, for at finde et godt sted at lave en morgen-timeelapse og supplere op med diverse vinterbilleder fra brunkulsområdet. Efter at have kørt rundt til tre forskellige steder endte jeg her ved en gammel forladt kran der står plantet ude midt i naturen - og det skulle vise sig at være et godt valg. Her stod solen smukt op på det helt rette sted. Jeg nåede jo aldrig at blive spejder så jeg priser mig lykkelig for min iphones kompas der kan hjælpe mig til den rette placering når man står på et bælgmørk stykke natur.
Stacks Image 99

Bevægelig timeelapse

Frosten var egentlig den største med og modspiller. For det første frøs jeg jammerligt, men da solen stod op dannede der sig konstant dug på linsen som jeg lige kunne nå at tørre af imellem kameraet tog billeder hver 8 sekund.
Opsætningen var at montere mit Canon 7D med Tokina 11-24mm F2,8 monteret på en magicarm og ned på Cineslideren fra Kesslercrane. Her er der monteret en motor på der styres af en Oracle Controller - også fra Kessler Crane.
Det giver dig mulighed for at angive hvor lang en distance kameraet skal køre på cineslideren og hvor lang tid den skal bruge på det. I dette setup er den sat til at køre 75 cm på 1 time.
Jeg har lavet en lille bag kameraet video fra optagelserne. Den kan du se her.
Som du vil kunne se på videoen prøvede jeg også et lile eksperiment, hvor jeg monterede cineslideren på et stativ og stille den på højkant så at sige. Sådan at du nu kan lave en krantur istedet for en dollytur. Og det virker faktisk ganske glimrende. Oracle controlleren har en funktion der giver dig mulighed for at kalibrerer styreenheden. For da den lille motor jo pludselig skal til at trække noget mere kan du ikke helt regne med distancen den tilbagelægger på den tid du ønsker, med mindre du kalibrerer enheden. Det gøres nemt og enkelt ved at lave en 10 minutters test hvor controlleren slutter med at angive hvor langt den tror den har vandret på de 10 minutter og her kan du så rette det til den rigtige distance.
Og her er til sidst så et lille sammendrag af nogen af optagelserne det blev til denne januar-morgen.

Store mænd og små kraner

Denne timeelapse er fra dagens optagelse i Skive, hvor vi besøgte Evald som laver små modeller af kraner og lastbiler fra den tid.
Timeelapsen er lavet på min Iphone med Gorillacam.
© dBA MEDIA® producerede i samarbejde med TV/MIDT-VEST Det Brune Guld Send en mail